Egernsund Tegl

Tag et kig indenfor hos Egernsund Tegl nær Gråsten

Vores historie går tilbage til 1880’erne, hvor der i forbindelse med udgravningen af Kielerkanalen var stor efterspørgsel på tegl. Der blev dengang opført en del teglværker og beboelsesejendomme i området omkring Flensborg fjord. Efter færdiggørelsen af det gigantiske byggeprojekt Kielerkanalen i 1894 var det oplagt at arbejde videre på de etablerede produktionsfaciliteter. Og Egernsund Tegl blev etableret. Dengang lå den dansk-tyske grænse ved Kongeåen, og de ca. 40 teglværker ved Egernsund beskæftigede mere end 700 arbejdere i hver sæson, især tilrejsende arbejdsfolk.

I alle årene har værkerne været privatejede og drevet gennem generationer – ofte med nye, store rationaliseringer, så vi f.eks. kunne tage kampen op mod betonelementerne i 1960’erne og og det store byggeboom i 1970’erne.

Tilbage i 1894 var der 33 teglværker under Egernsund Tegl. I dag er vi blot 5 teglværker. Produktionen af mursten er derimod steget fra 53 millioner til 101 millioner mursten om året.

Der er sket meget i gennem tiden og innovation og nytænkning er i dag væsentlige parametre for os. Vi sætter en ære i at være first movers indenfor udviklingen af teglsystemer, der lever op til nutidens energikrav. Vi ser det som en nødvendighed at modernisere den traditionelle mursten, så den forsat kan præge byggeriet verden over som det unikke og levende byggemateriale tegl er.

Kontakt:

Sundgade 3
6320 Egernsund
Tlf: 74 44 25 40
http://www.egernsund-tegl.dk/

Andre eksempler