Køkkenet sætter en ære i at lave mad som i de gode gamle dage. Her hakkes, syltes, steges og koges i en liflig duft. Alt er hjemmelavet og bliver tilberedt fra bunden.

Et enkelt, men vigtigt nutidigt element er køkkenets store fokus på økologi og bæredygtighed.

På frokostkortet er både højtbelagt luksussmørrebrød, skønne platter og dagens husmandskost – mange traditionelle danske retter, men også et par lækre nyklassikere og lidt godt til vegetaren.

Hver lørdag serveres den meget populære smørrebrødsbuffet, hvor alle kan få lige netop de stykker smørrebrød, de foretrækker.

Hvis I vælger at holde jeres selskab i Café & Øl-Halle “1892”, lytter personalet til jeres ønsker og kombinerer gerne traditionelle danske elementer med nyere indslag fra det internationale køkken. Køkkenet er kreativt og lyttende og vi vil gøre vores for at at imødekomme netop jeres forplejningsønsker.

Café & Ølhalle “1892”

Tag et kig indenfor hos Café & Ølhalle “1892”

Fredet frokostrestaurant på Arbejdermuseet.
Smørrebrød, husmandskost, øl og snaps.

Restauranten i Arbejdermuseets kælder er Københavns eneste fredede kælderbeværtning. De historiske lokaler er blevet restaureret, så de nu står som i året 1892, og restauranten bærer sit oprindelige navn.

Kontakt:

Rømersgade 22
1362 København K
Tlf: 33 33 00 18
https://arbejdermuseet.dk/besoeg/cafe-oelhalle-1892/ 
https://www.facebook.com/cafeogoelhalle/

Relaterede eksempler