Restaurant Kokkeriet
Tag en interaktiv tour i Restaurant Kokkeriet
Restaurant Kokkeriet er et sted med kontraster.
En mindre restaurant med store ambitioner. Velkendt smag i ukendt kontekst. Passion med jordforbindelse.
Det er høj gastronomi i anderledes fortolkning af klassiske såvel som nye danske retter.
Kokkeriet er alle fire årstider. Det er spirrende, saftige retter om foråret, lette og elegante indtryk om sommeren, længselsfulde, melankolske serveringer om efteråret og trygge, varmende fortolkninger om vinteren. Det er kærlighed, forståelse og respekt for dansk gastronomi. Med glimt i øjet, nysgerrighed, stædighed og en oprigtig intention om at servere sublim dansk mad rekonstrueret på bedste vis.
Noget vi for resten er stolte over at være blevet tildelt en stjerne for i Michelin-guiden.
Kokkeriet er moderne og gammeldags, nytænkende og traditionelt, dekadent og minimalistisk, højtideligt såvel som uhøjtideligt…
Og vi glæder os til at byde dig velkommen til vores lille sted i hjertet af København.